Dadelmos
Jeg vil som udgangspunkt gerne søde med det mest naturlig, jeg kan komme i nærheden af. Derfor vender jeg igen og igen tilbage til tørret frugt. Der er ikke så mange dikkedarer - det er bare frugt, der er tørret. Og ja tørret frugt indeholder masser af både fruktose (frugtsukker) og glukose (druesukker), som vi ikke skal have for meget af, men de indeholder også fibre, vitaminer og mineraler.
Mosen er ret anvendelig og kan bruges både til at komme i bagværk som sødning eller som topping/fyld til vafler, pandekager, yoghurt og grød.
Ingredienser
100 g tørrede dadler uden sten
1 dl vand
1 tsk æblecidereddike
1 drys salt
1/4 tsk vaniljepulver
Sådan gør du
Sæt dadlerne i blød i et par timer.
Kom dadlerne i en kraftig blender sammen med 1 dl af iblødsætningsvandet og de øvrige ingredienser.
Blend dadlerne til du har en ensartet og glat mos uden klumper.
Kom mosen i en tætsluttende beholder og opbevar den i køleskabet. Den holder sig fint i omkring 1 uge. Du kan også fryse mosen ned.