Fyldte dadler

 
 

Fyldte dadler er et af de bedre konfektstykker - særligt når de laves af medjoul dadler også kaldet Kong Salomon dadler. Fyld dem med hasselnøddesmør, marcipan, peanutbutter eller hvad du ellers har lyst til og dyp dadlerne i chokolade. Server dem lige fra køleskabet, så er de bedst.

 

Ingredienser

Alle de dadler du har lyst til at lave
mørk chokolade mindst 70%
hjemmelavet hasselnøddesmør (eller købt) - smager som nougat, og/eller mandelsmør, cashewsmør, peanutbutter 
hjemmelavet marcipan (eller købt)
mandler
pynt efter lyst og hvad du har på hylderne

Sådan gør du

  • Lav et lille snit i dadlerne, så du kan pille stenene ud og kom fyldet i. Kom ikke mere fyld i end du kan lukke dadlen sammen igen.

  • Smelt chokoladen forsigtigt over vandbad og dyp dadlerne heri. Pynt dadler og lad chokoladen tørre. Voila! Så er der konfekt....

  • Opbevares på køl og kan også fryses. Servers afkølet.

Forrige
Forrige

Solskinskugler

Næste
Næste

Dadelmos