Chokolade milkshake
Nogle gange må man bare have en chokolade milkshake! Når lysten til en milkshake kommer over en (hvilket kan ske jævnligt), behøver den ikke være fyldt med alt muligt crap. Jeg har dristet mig til at komme både spinat og avokado i, og har du en god blender, tror jeg ikke, der er nogle, der vil opdage det. Men du kan jo afprøve opskriften og se, om du er enig....
Ingredienser
2 personer
1 spsk kokosmel
3,75 dl koldt vand
100 g frossen spinat
½ avokado
2 bananer - gerne frosne
1/4 tsk vaniljepulver
4 dadler
3 spsk kakao
Sådan gør du
Kom alle ingredienserne i blenderen og blend først forsigtigt til spinat og (frosne) bananer er slået i mindre stykker.
Blend herefter med fuld styrke til du har en lækker milkshake. Konsistensen styres med mere eller mindre vand.
Serveres i fine glas og med sugerør.
Bruger du ikke frosne bananer, skal den på køl inden servering.