Kroppen er en sladrehank

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Tanker om lidt af hvert


Kroppen er rigtig god at at fortælle os, hvis der er noget, der ikke fungerer i vores liv. Selv om kroppen kan komme til at føles mere som en modstander end en medspiller, så er det vigtigt at lytte til, hvad kroppen fortæller.

Hvis hverdagen eksempelvis står på fordøjelsesproblemer, allergi, eksem og lav energi på én gang, kan det føles som om, at vi nærmest er i krig med vores krop. Der opstår let frustration over, at kroppen tilsyneladende ikke gør noget af det, vi gerne vil have den til.

Men kroppen ønsker ikke at være på tværs - den ønsker kun at tingene kommer i balance. Den fortæller os nemlig, at der er noget vi skal justere, og det kan være alt fra at få et mindre stressende liv til at drikke mere vand.

For meget stress kan have store konsekvenser for helbredet. Hvis stressniveauerne er høje, kan det bl.a. gå ud over fordøjelsen. Det er nemlig ikke kroppens første prioritet at fordøje vores mad og holde tarmene i gang, hvis vi er stressede. Fra naturens side er vi indrette således, at energien fordeles til arme og ben, fordi det er smartere at kunne kæmpe eller flygte, end at kunne fordøje et måltid, hvis der er fare på færde.

Og så kan vi sige goddag til forstoppelse.

Men stress og ængstelse kan også give det helt modsatrettede symptom - diarré. Det er nemlig upraktisk at have for meget at “slæbe” på, hvis nu man skal spurte væk fra en fjende eller et farligt dyr. Så man smider så at sige overvægt over bord.

Derfor kan begge typer af reaktion fra fordøjelsen kan have forbindelse til stress.

(I dag har vi dog sjældent brug for at kæmpe eller flygte sådan helt bogstaveligt, men mekanismerne er de samme).

Hjælper det så at tage et produkt, der enten stopper diarré eller forhindrer forstoppelse? Det gør det for en stund, men det løser ikke problemet med stress, som er årsagen til, at fordøjelsen ikke fungerer.

Hjælper det at ændre kosten for at få bedre styr på fordøjelsen? Helt bestemt, men det er ikke nok.

Der drejer sig om at gå hele vejen og finde ud af, hvad årsagen til fordøjelsesproblemerne er og handle derudfra.

Ernæringsterapi har fokus på mere end at spise “det rigtige”. Ernæringsterapi tager udgangspunkt i både kost og livsstil, fordi begge dele er nødvendige for at få varige resultater.

Det behøver ikke være store ændringer, der skal til. Nogle gange handler det om at drikke mere vand eller få 10 minutters hvil dagligt for at kunne få det bedre. Men første skridt er at finde ud af, hvad der skal gøres og samtidig prioritere at gøre det for at få en glad krop i balance.

Er det let? Ikke altid.

Men det er besværet værd!

Billede fra www.pixabay.com