Plejer du at give op?

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Tanker om lidt af hvert

Plejer du at give op trinevesteraa.dk
Rigtig mange af os har stået i situationer, der har krævet, at vi skulle lave om på noget. Vi er blevet nødt til at springe ud i noget nyt og forlade velkendte og trygge rammer. Det har været angstprovokernede og skræmmende og følelser som vrede, afsavn, magtesløshed og håbløshed har stået i kø.

Det lyder meget dramatisk, men ikke desto mindre er det nogle af de følelser, der er på spil i større eller mindre grad, når vi skal ændre vores kost.

Første gang jeg var til en konsultaton hos en ernæringsterapeut, gik jeg hjem med ondt i maven, fordi jeg ikke kunne overskue det og var bange for at komme til at give op.

Da magtesløsheden havde lagt sig, blev jeg vred og trodsig. For kunne det nu passe, at jeg skulle lave så meget om? Og ville det nu virke?

Der er mange forskellige (og ubehagelige) følelser, vi kan støde på, når vi bliver konfronteret med uhensigtsmæssige vaner og spisemønstre, som vi skal ændre. Det er de samme følelser, der dukker op, hvis vi skal fjerne mad fra vores kost, som vi ikke tåler.

Er det eksempelvis mælkeprodukter og gluten, som er i uendeligt mange produkter og indgår i lige så uendelig mange retter, så kan man godt miste modet og synes, det hele er håbløst.

Der er heldigvis hjælp at hente, for der findes mange erstatninger for mælk og gluten, så man behøver slet ikke lide afsavn.

Men det er ikke nogen hemmelighed, at det kræver et stykke benarbejde at få det hele på plads og finde ud af, hvordan man så gør, når der er fødevarer, man skal undgå.

Det handler derfor ikke kun om maden og det praktiske, når man skal i gang med kost- og livsstilændringer. Det handler også om forskellige følelser, der skal tages hensyn til og arbejdes med.

Om du lykkes med ændringerne og ikke giver op (som måske mange gange før) kan afhænge af, om du får en hjælpende hånd.

Og det kan du få:

Lørdag d. 9. maj fra 10 - ca. 16,

hvor jeg holder glutenfrit bagekursus.

Her kan du helt praktisk komme godt i gang med at bage glutenfrit (og uden mælkeprodukter og almindeligt sukker), så du kan få succes med bagningen og finde ud af, at det slet ikke er så svært, og det smager godt!

Du kan læse mere om bagekurset her.

Har du brug for individuel vejledning kan du booke en konsultation på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på telefon 21 70 79 02.

Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til min første konsultaion.

Da først vreden, afmagten, håbløsheden og alle de andre følelser havde lagt sig, kunne jeg godt se fornuften i det - og det hjalp at lave ændringerne.

For mig er der ingen tvivl om, at det gør en forskel at arbejde med kost og livsstil, selvom vi skal ud af vores komfortzone.