Syltede rødløg

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Øvrige lækkerier

Syltede rødløg trinevesteraa.dk
Syltede rødløg er virkelig en god opfindelse. Jeg synes, de kan pifte mange retter op og kan bruges til lidt af hvert. Jeg bruger dem selv oven på pålæg, i sandwich, pita, wraps, til salater og som tilbehør til varme retter. 

 

Ingredienser:

1 stort rødløg
3 spsk. ufiltreret æblemost
1 tsk. æblecidereddike
1 tsk. kokosblomstsukker
et lille drys vaniljepulver

Sådan gør du:

Skær løget i tynde ringe og kom alle ingredienserne til lagen i en kaserolle. Lad lagen koge op og kom løgringene i. Lad det hele simre 4-5 minutter. Når blandingen er afkølet, hældes den på rengjorte og skoldede glas, og de syltede rødløg er klar til brug. 

Opbevares i køleskabet.