Knækbrød med dulsetang

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Øvrige lækkerier


Det er let og bekvemt at have knækbrød på lager, for de er geniale til at have med på farten eller til et lille (og måske hurtigt) måltid. Knækbrød kan jo varieres i det uendelige alt efter, hvad man har lyst til og ikke mindst efter, hvad der er på lager i køkkenskabene. I denne version har jeg brugt dulsetang (også kaldet søl) som ekstra smagsgiver.

Du kan finde opskriften på www.naturli.dk, hvor du også kan læse min artikel Det er tangen, der tæller. Opskriften finder du ved at scrolle lidt ned på siden.

At tilsætte tang hist og her i retter og bagværk er en god måde at få tang ind i kosten. Det gør det nemlig meget lettere at få spist lidt tang. Tang fungerer fint i mindre mængder i bagværk, men også i supper fx misosuppe.

Du kan også riste lidt tang let i ovnen eller på brødristeren, knuse det og blande det med salt. På den måde får du en lille mængde tang, hver gang du tilsætter salt til maden. Du kan bruge den tangtype du kan lide og skrift gerne mellem forskellige typer.

Tomattærte

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Aftensmad


Tærter kan også sagtens laves vegansk, så æg er ikke nødvendige. Silken tofu er perfekt til formålet og giver et lækker cremet fyld. Tofu smager ikke af noget i sig selv, derfor skal der tilføjes krydderier og som her en kombination af sennep, vegansk mayonnaise, krydderurter og krydderier for at give smagsløgene noget at arbejde med. Ønsker du at din tærte skal have smag af æg, kan du bruge sort salt. Jeg tror sagtens, du kan bruge andre grøntsager end tomater, bare de ikke afgiver for meget væde, når de bages. 

Bagt blomkål

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Aftensmad


Der er langt fra overkogt blomkål, der lugter alt for meget af kål (læs: prut) til sådan et lækkert bagt blomkål dækket af krydret dej og toppet med flagesalt og frisk rosmarin. Det kan spises til alverdens retter og er også en ret i sig selv med lidt humus eller til lækker veggi-delle til.