Udskriv

Grøn mad

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Tanker om lidt af hvert

Grøn mad blog
Nu er det snart ved at være tid til efterårets kursus i Grøn mad. Det bliver en lørdag med masser af hygge, god mad og gode snakke og grin - det plejer det i hvert fald at være. Har du været med før, skal du ikke holde dig tilbage for at være med igen, for jeg har ene nye opskrifter med. 

Forårets første kursus er lørdag d. 23. september fra kl. 10-14 i skolekøkkenet på Hedegårdsskolen i Brønderslev.

Det er et kursus for dig, der gerne vil have flere grøntsager på tallerkenen, men måske mangler ideer og inspiration. På kurset kommer du også til at bruge bælgfrugter (bønner, kikærter, linser), så du lærer, hvordan du tilbereder dem, og hvordan du kan bruge dem i både det salte og søde køkken.

Det bliver en god blanding af madlavning, hygge og teori, så I både får lidt viden om råvarer, sundhed og teknikker, dejlig mad i maven og forhåbentligt bliver snakke- og lattermusklerne motioneret.

Råvarerne er overvejende økologiske og maden er glutenfri og vegansk (uden mælk, æg, kød, fisk og honning).

Tilmelding til kurset Grøn mad fore går på FOF-Vendsyssels hjemmeside.

Jeg vil glæde mig til at se dig:-)

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér