Farverig grønkålssalat

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Salater

Jeg er meget glad for denne grønkålssalat, som pynter på ethvert bord og smager skønt. Hemmeligheden bag en velsmagende grønkålssalat er at få hakket grønkålen helt fint. Er salaten for grov, er den ikke så delikat at spise, og de andre ingredienser forsvinder lidt. Hvis du har tid, så lad gerne salaten trække lidt inden servering - det bliver den kun bedre af. 

Du finder opskriften på Farverig grønkålssalatwww.naturli.dk

Linsesalat med squashspaghetti

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Salater

Squash er til tider en af de grøntsager, der skiller vandene. Enten kan man lide squash eller også kan man slet ikke. Jeg tror, det handler om hvordan den tilberedes, og om der er tale om små, faste  squash eller de forvoksede og store. Til denne salat er det faktisk ligegyldigt, om squashen er stor og mindre fast. Jeg har nemlig undgået at bruge den midterste del, som oftest er blød og vandet. Når squashspaghettien krydres godt og bages i ovnen, bliver de lækre og giver dejlig fylde og mæthed til salaten. Du kan også bruge squashspaghettien som tilbehør til en anden ret, hvis ikke du vil lave en salat. 

Klassisk kartoffelsalat

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Salater

Sommer og grill har i mit barndomshjem også været lig med  en klassisk kartoffelsalat, og den er stadig meget højt oppe på min liste over favorit kartoffelsalater. Jeg tror flere familier har deres helt egen opskrift på en klassisk kartoffelsalat, og i min version skal der være masser af purløg og lidt fintrevet løg til at give en lækker smag.