Snackkugler

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Øvrige lækkerier

Jeg synes, det er lækkert at have nogle skønne konfekt-agtige/protein-fiber-kugler i køleskabet. De passer nemlig  perfekt til en lille haps i madpakken eller bare som sundere slik. Kuglerne er ikke voldsomt søde, så ønsker du det, skal du tilsætte lidt flere dadler. Der er derimod godt med fibre fra både dadler, kokosfibermel, koksmel og proteinpulver. Ønsker du en anden smage end kaffe, kan du tilsætte en anden smag fx lakrids og/eller pebermynte eller helt undlade at tilsætte smag.

Ingredienser:

75 g. dadler
30 g. kokosfibermel
20 g. kokosmel
5 g. hampeproteinpulver
10 g. usødet kakao + lidt til at trille kuglerne i
5 g. macapulver
1/4 tsk. instant kaffe + 4 spsk. vand
2 tsk. hasselnøddesmør

Sådan gør du:

Udblød dadlerne et par timer med mindre du bruger meget bløde dadler. Kom dadlerne i en minihakker eller lignende og blend til de er fint hakkede. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend igen til du har en mere sammenhægende masse. Det kan være nødvendigt at skrabe lidt ned ad siderne undervejs.

Form 10 kugler og tril dem i kakaopulver. De kan også dyppes i smeltet mørk chokolade for en mere dekadent version.

Opbevar snackkuglerne på køl.