Udskriv

Universaldressing

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Øvrige lækkerier

Universaldressing - blog
Dressingen kan bruges til det meste fx dip, til salat, i wraps eller pitabrød og til kartoffelsalat. Den tager ikke mange minutter at røre sammen, så det er let at have en god dressing at sætte på bordet.

Ingredienser:

400 g. sojayoghurt naturel (gerne Sojade)
2 spsk. vegansk mayonnaise
2 spsk. kapers
1 bt. purløg
1/4 tsk. sød paprika
lidt chilipulver (alt efter hvor stærkt dressingen skal være)
1 tsk. fint revet løg
salt og frisk kværnet peber

Sådan gør du:

Skyl purløgen og dup den tør med et rent viskestykke eller køkkenrulle. Hak purløgen i små stykker og riv løget på den fine side af rivejernet. Kapers afdryppes og hakkes fint.

Rør yoghurt og mayonnaise sammen og tilsæt de øvrige ingredienser og smag til med salt, peber og eventuelt ekstra chili og paprika.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér