Grøntsagsrösti med kartoffel, rosmarin og knoldselleri

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Aftensmad

Rösti, eller hvad man nu skal kalde dem, kan laves med mange forskellige slags grøntsager og er super at kaste sig over, hvis der er rodfrugter i køleskabet, der trænger til at blive brugt. De fungerer fint som en slags brød, som man kan smøre med tahin og komme andre lækre grøntsager eller tofu ovenpå. Desuden kan du med fordel tage dem med på madpakken eller bruge dem som et hurtig og sundt mellemmåltid.
Jeg har krydret dem med rosmarin, fordi jeg synes rosmarin og kartofler går hånd i hånd, men du kan bruge lige de krydderier, du er allermest vild med.

Løgtærte med timian og sød kartoffel

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Aftensmad

Løg er for mig ikke den mest eksotiske ingrediens og heller ikke den grøntsag, jeg oftest vælger som den dominerende i en ret, men denne løgtørte er en undtagelse. Selvom jeg ikke som sådan er fan af store mængder (rå) løg, så er løg er fantastiske til at give smag til mange retter og har sin faste plads i næsten alle sammenkogte retter, karryretter, postejer og tomatsaucer. Desuden har de den egenskab, at de i rå tilstand tilføjer noget skarpt og sprødt til en ret, mens de bliver søde og bløde ved tilbereding, hvilket åbner for flere anvendelsesmuligheder.

Riskumsnusk

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Aftensmad

Med et lille ordspil har jeg omdøbt retten til riskumsnusk i stedet for ruskumsnusk - nu er det jo ris, der bruges i retten:-) Slår man "ruskumsnusk" op i ordbogen får man denne forklaring: "Skødesløs blanding af forskellige, tilfældige ingredienser til fx en madret". Selvom denne ret jo er riskumsnusk, så er beskrivelsen ikke helt ved siden af, selvom ingredienserne ikke er valgt tilfældigt. Det syrlige fra tomaterne skal nemlig afbalanceres med en sødere smag fra søde kartofler og svitsede løg. Med et mere og topmoderne ord, vil man nok kalde rette noget i retning af "one pot", men uanset navn så smager det lækkert.